Viser opslag med etiketten BØGER. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten BØGER. Vis alle opslag
torsdag den 4. juni 2015
Lola og naboens søn // Stephanie Perkins // Boganmeldelse
Kan man være forelsket i en bog ? Okay - jeg ved godt, at jeg var vild med Fifty Shades (Ikke at de overhovedet er i samme genre... ). Men den her Lola og naboens søn - og Anna og det franske kys, er nu blevet mine nye yndlingsbøger.
"Der er bare noget ved blå øjne. Den slags blå der forbløffer dig, hver gang de ser i din retning. Den slags blå der får dig til at længes efter, at de skal kigge på dig igen. Ikke blågrønne eller blågrå, den slags blå der bare er blå. "
Jeg må dog indrømme... at da jeg lige startede, blev jeg først skuffet. For jeg var sikker på, at vi skulle læse mere om Anna og St. Clair, og nu hed hun bare Lola, og havde nogle helt andre forældre.. Hvad var nu det..
Indtil det gik op for mig, at hun arbejder samme sted som Anna. Så selv om denne bog ikke decideret kom til at handle om dem jeg kendte i forvejen, så er de stadig med i bogen. Og det var helt fint, for nu møder vi bl.a. Lola, og Max. Lindsey, Andy og Nathan.
Jeg ved ikke hvad det er, Stephanie Perkins kan. Men hun tryllebinder ihvertfald mig fra side 1. Bum. Så læste jeg også lige den på en enkelt dag...
Her er Lola, som er helt sin egen. Hendes påklædning ligner ikke alle andre, og hun er fuldstændig ligeglad, for hun designer det selv, uden at tænke på hvad omverdenen ellers mener om det. Hendes familieforhold er heller ikke just som alle andres, da hun bor i San Fransisco med sine 2 fædre, og ikke ser hendes alkoholiserede mor. Hun er kæreste med Max, som er rockmusiker nogle år ældre end hende, hvilket hendes forældre ikke sætter pris på ! Så de har bestemt at han hver søndag skal komme til brunch, så han kan blive krydsforhørt, og samtidig skal Lola ringe hjem et utal af gange, når hun er ude med ham.
Vi møder hendes veninde, Lindsey som hun går i skole med, og vi dernæst hendes kollega, som også er en del af hendes hverdag i biografen hvor de arbejder.
Vi møder dernæst hendes naboer, som har været væk i en årrække. Først tror Lola, at det kun er den ene af de unge mennesker der er kommet tilbage, og det har hun det super godt med. Men hun får et chok, da hun ser, at det alligevel ikke er tilfældet. Og vi får - endelig - lov at høre hvorfor.
Lola og naboens søn, er en selvstændig fortsættelse af Anna og det franske kys. Så du kan sagtens læse den ene, uden også at skulle læse den anden. (Men lad endelig være med det ;) )
Det er, igen, en sød bog, om en stormende forelskelse. Om at blive voksen. Og om at være følsom.
Hvis du har overvejet, at læse disse bøger, bør du alvorligt få dem. Nu (efter 8. juni 15). Læs. Du vil elske det.
Det er en chic lit bog, af bedste slags. Andre chic lit bøger jeg har læst, kan slet ikke måle sig med Perkins her. Og selvom det er en ungdomsbog, kan man godt læse den selvom man er (sidst) i 30'erne ;) Man bliver forelsket, man græder, man griner, og man kan ikke lægge bogen fra sig igen. Samtidig med, at man sparer lidt på den - fordi... hvad nu, når den slutter... ? Heldigvis ved jeg, at der kommer en 3'er til oktober.
Jeg kan bedst lide at læse en bog. Fysisk - at have en bog i hånden. Jeg har læst nogle stykker på min tablet, og det har været ok. Og det er nemt, hvis man skal være væk - skal med toget, eller skal ud at rejse, at man kan have flere med sig, og de ikke fylder så meget.
Denne gang, har jeg anmeldt bogen for Plusbog.dk, og det kunne gøres på f.eks. Ipad eller Iphone. Jeg ejer ikke en Ipad, og tænkte, at jeg ikke lige ville låne ungernes.. Så jeg prøvede at downloade på min tlf. 1022 sider.. F###.. Men det gik simpelthen over al forventning. Det er ikke sidste gang jeg gør det. Den er nem at have i hånden, og det er intet problem, at man skal bladre lidt ofte.
Du kan finde Plusbog på facebook, hvor de deler en hel masse anmeldelser og på Instagram.
Den får 5 store hjerter herfra.
Indlægget er lavet i samarbejde med Plusbog.dk
tirsdag den 2. juni 2015
Anna og det franske kys // Stephanie Perkins // Boganmeldelse
Jeg hentede den på biblioteket lørdag middag. Var i byen lørdag aften, og sov en del af søndagen. Alligevel sad jeg der mandag aften. Jeg var færdig. Jeg har læst den. Alle 388 sider. Det er godt at den næste i rækken er klar...
Den er forholdsvis ny - udkom 10. april. Og siden den udkom, har jeg hørt mange tale om den. Men jeg har ikke rigtigt hørt noget om den (Hvis du forstår) - jeg tænkte bare, at det måtte være noget for mig. Og jeg tog ikke fejl.
Og bam. side 127 - triller tårerne ned ad kinderne... Nå - men det må I selv læse om.
Anna har et skønt liv. Men pludselig skal hun være i Paris. Et helt år. Væk fra familie, venner, veninder, en spirende kærlighed... Hvordan vil det gå. Hun taler ikke et ord fransk. Det er ikke med hendes gode vilje, at hun skal afsted. Det er hendes far, der synes hun har "brug for" at gå på kostskole i et år i Paris - og hun forstår på ingen måde hvorfor...
Der går ikke mange timer, før hun har sin første veninde, og før hun møder den skønne, smukke Étienne St. Clair.
Herefter følger vi livet på kostskolen, hvor de bor, deres venskaber, kærlighed, problemer. Og faktisk får vi også set lidt af Paris. Den er godt beskrevet, og man føler næsten, man er der selv, når de tager os på rundtur til f.eks. Notre Dame. Jeg har ihvertfald ikke fået mindre lyst til, selv, at besøge Paris.
Vi hører også om alle deres forskelligheder. Og de forskellige beboer på kostskolen, helt generelt.
Vi følger Anna, da hun (næsten) alene, skal blive i Paris til Thanksgiving, mens alle vennerne rejser hjem til familien. Vi følger også med, da hun skal hjem på juleferie. Ferien, hun har glædet sig til, og hvor hun skal se den spirende kærlighed, og hendes meget savnede veninde.
Jeg har haft kæmpe smil på læben. Jeg har haft tårer løbende ned af kinderne. Jeg har grinet. Jeg har nydt. En bog, jeg ikke kunne lægge fra mig igen, da jeg først var kommet igang.
Det er jo ikke en bog, jeg læser for at lære noget. For at blive klog på noget særligt. For at forstå meningen med livet. Jeg vil kalde det en ungdomsbog. Men jeg kan godt lide den selvom jeg nok ikke lige kommer i "ungdoms" kategorien. Det er en sød bog.
Det er chic lit. Når det er bedst.
Jeg har nydt hver en linie, og glæder mig til den næste. Nogle gange, har man ikke lyst til, at bogen slutter...
Den får 5 ud af 5 hjerter af mig. Sæt igang, siger jeg bare... Den næste i rækken er "Lola og naboens søn"
søndag den 4. januar 2015
Fifty shades of Grey // Træt helt ind i sjælen..
Bliver
Bevares ! Der er da noget i bøgerne der tangerer i den retning. Men det er for fanden fileme ikke derfor jeg læser bøgerne. Igen, og igen.... Og glæder mig til filmen.
Der er så mange andre ting i de bøger.
Kærlighed, besættelse, afmagt, bekymringer, hengivenhed, frygt, sorg, ... og jeg kunne blive ved. Og så er den morsom. Nogle gange griner man - andre gange græder man.
Det er en sød, flot, sørgelig, lykkelig kærlighedshistorie, der fortæller så smukke ting. Hvis bare man kigger lidt dybere ned i bogen. Ser andet end det der BDSM - eller hvad det nu hedder!!
Vi følger f.eks hele tiden med i Ana's indre gudinde .... som indimellem sidder bag ved sofaen, med sine halvmåneformede briller på. Og ryster på hovedet af hende, eller kommenderer. Eller når hun laver en tredobbelt saldo af fryd. (Jeg er vild med at høre hvad Anastasia tænker ,) )
Den måde, hvorpå Christian bliver fuldstændig betaget af Anastasia. Den måde, hvorpå, han ønsker hende så meget. Den måde, hvorpå han elsker hende - den måde han viser det på. Både med "hjernen" og kroppen.
Og lige som man tror, at alt bare er fryd og gammen, og de er ovenud lykkelige. Braser det hele sammen igen...
Vil vi ikke allesammen bare elskes ? Få at vide vi er elsket. At vi er smukke. At vi er de skønneste i hele verden.
Christian viser det hele, hele tiden.
Jeg vil gerne komme med et eksempel.
Bog nr. 2 - I mørket - næsten i starten.
Vi er til fernisering, hos Ana's bedste ven. Han er forelsket i hende, men de er kun venner. Ana ved ikke, at José har taget billeder af hende - og at der vil hænge 7 kæmpe store portrætter af hende. Glad, leende, og helt naturlig.
Christian har lige set billederne. Hans mund bliver en streg - og han går op til "Meget-kort-hår-og rød-læbestift" - som er hende, der har taget imod dem, da de kom.
Ana ser hypnotiseret til, mens han tager sit dankort op og rækker til hende.
"Shit, han har købt et af dem"
"Hey, du er musen. Det er nogle fantastiske billeder.". En ung mand med chokerende lyst hår forskrækker mig. Jeg kan mærke en hånd på min albue, Christian er tilbage.
"Du er en heldig fyr,", siger Lyschok til Christian, som stirrer koldt tilbage.
"Det ved jeg," mumler han surt, mens han trækker mig over til den ene side.
"Købte du lige et af dem"
"Ét af dem"? Fnyser han uden at tage øjnene fra dem.
"Du købte mere end et?"
Han ruller med øjnene.... (Det ved "Vi" jo godt, at Ana ikke "må"... ;) )
"Jeg købte dem alle sammen, Anastasia. Jeg vil ikke have, at en eller anden fremmed buk glor på dig i sit hjem".
Min første indskydelse er at grine. "Det skulle hellere være dig selv?" Driller jeg.
Han kigger ned ad mig, overrumplet af min frækhed, tror jeg, men han forsøger at skjule, at han er underholdt.
"Helt ærligt, ja"
"Perverse stodder" mimer jeg, og bider mig i underlæben for at forhindre mit smil. (Dén læbe...)
Han åbner munden, og nu er det tydeligt, at han morer sig. Han stryger hagen eftertænksomt.
"Det kan jeg ikke argumentere imod, Anastasia. Han ryster på hovedet og får et mildere glimt i blikket.
"Jeg vil drøfte det yderligere med dig, men jeg har underskrevet en tavshedserklæring"
Han sukker og stirrer på mig med triste øjne."Du skulle bare vide hvad jeg har lyst til at gøre ved din rapkæftede mund" mumler han....
Det er da ikke ligefrem porno. Synes jeg... Jeg kunne komme med mange flere eksempler...
Selvom jeg glæder mig til filmen, der kommer her til februar, tænker jeg også, at man ikke kan få en ligeså god film, som bøgerne er. Man kan jo ikke "se" hendes tanker - eller den indre gudinde, med de halvmåne formede briller... Mange gange i bogen, er det jo Ana's tanker der kommer til udtryk. Jeg er ihvertfald spændt på at se hvordan den er. Derudover glæder jeg mig også til at se hvordan Taylor, Kate, (L)Elliot og José ser ud :D Blandt andet :D
Men jeg kunne faktisk godt tænke mig at høre, hvad du mener ? Har du læst bøgerne ? Hvad synes du - går det over grænsen ?
mandag den 22. december 2014
Gæsteblogger // Boganmeldelse
Søde Janni, sætter gang i den første gæsteblogger-tjans, med en lille boganmeldelse :D Jeg kan lige så godt sige det som det er.. Jeg ville ikke have overvejet at læse den, men så læste jeg Jannis anmeldelse... Jeg har fået lyst - men læs med, og se hvad du selv synes :D
Ordet er dit Janni : D Tak fordi du ville være med. Take it away :D
Jeg hedder Janni, og er rigtig glad for, at have fået muligheden for at blive gæsteblogger... Jeg har længe overvejet at begynde at blogge selv, men synes det er et kæmpe skridt. Så da tilbudet om at blive gæsteblogger sprang frem, vidste jeg, at jeg måtte tilbyde mig selv. Lysten er ikke blevet mindre, så nu må vi se hvornår jeg tør tage skridtet.
Jeg er 27 og gift med the one and only, og vi har to skønne drenge. Til hverdag studerer jeg, og bruger rigtig meget tid på frivilligt arbejde. Når jeg kobler fra, er bøger rigtig vigtige for mig, jeg glemmer helt den verden jeg selv er i, og det er bare sååå skønt ind imellem.
Jeg er fast laser på krummes krummelurer, og synes det er skønt med nye input til alt, lige fra tøj, sko, lak og bøger... Jeg er endda blevet Lola fan, efter jeg begyndte at følge med her.
Raymond Khoury //Den sidste tempelridder
1. søndag i advent, da jeg skulle åbne min pakke, blev jeg mødt af en bog; Den sidste tempelridder og var meget forbeholden, da jeg helst kun læser bøger jeg selv har valgt… Men jeg gik i gang med at læse, og min begejstring steg hurtigt!
Historien finder sted i to tider, i
slutningen af 1100-tallet, og i vores tid. Handlingerne i 1100-tallet
spiller en rolle for hvad personerne i vores tid må gøre…
En kvindelige arkæolog, overværer et
røveri af meget sjældne artefakter fra Vatikanet, som er udstillet
for første gang. Dette røveri sætter gang i jagten på flere ting;
FBI, CIA og Vatikanet, deltager alle i jagten på den samme ting. Der
er helte og skurke, skurke der måske er helte – alt efter hvilket
syn man har på religion - og helte der er skurke…
Kærlighed, religion, tro, styrke, godt
og ondt, er alle begreber der bliver endevendt.
Desværre er det som om slutningen er
skrevet her og nu, fordi tiden udløb, og det er synd… den har den
slutning man nok forventer, men en smugle forhastet.
Er du til bøger som Da Vinci mysteriet
og engle og dæmoner, er dette helt sikkert en bog du vil elske!
Jeg giver den 4 stjerner, og den eneste
grund til det er at slutningen er som den er.
Tusind tak Janni - jeg håber du syntes det var spændende at være med - jeg er sikker på, jeg sagtens kan finde plads til endnu et af dine indlæg, hvis du skulle få lyst. Og vil klart være med på sidelinien, NÅR du starter din egen blog op :D
mandag den 15. december 2014
Gæsteblogger // Dig ?
Hey Peeps.. Jeg har længe tænkt, at bloggen er klar til en gæsteblogger - eller flere :D
Så, har du en blog, og / eller kunne du tænke dig at skrive et indlæg på MIN blog, eller går du med en lille blogger gemt i maven, så kan det være det er nu du skal komme frit frem :D
Min egen blogger-karriere, startede jo netop ud som gæsteblogger. Nemlig hos skønne Neglelir's Lisa :D
Jeg havde nemlig længe gået og tænkt, og overvejet og tænkt igen. Men for mig var det en stor beslutning, at blive blogger ! Jeg ville rigtig gerne have en side der var min. En side hvor jeg kunne vise mine skønne lakker, og dele oplevelser og erfaringer. Men var der overhovedet nogen der gad læse med ? Havde jeg noget interessant at fortælle ? Gad man se mine produkter ? Jeg er jo ikke rig, og har råd til at købe nye og spændende produkter hele tiden, men hvad skulle jeg så fortælle ?
Og ved I hvad ? Jeg elsker det. Jeg elsker at skrive. At fortælle. At anmelde og teste produkter. Også dem jeg bare køber nede i Bilka. Jeg elsker også, når der er nogen der har lyst til at høre min mening om et produkt de har.
Og jeg blogger for min egen skyld ! Selvfølgelig er det langt sjovest, når I følger med, og det er allerrarest når I liker, kommenterer og deler. TAK. Fra hjertet.
Men nu vil jeg så høre DIG ? Har du lyst til at være med ? Har du noget på hjertet ? Dit indlæg skal helst omhandle noget af det samme, som jeg blogger om. Så skønhed, makeup, lækkerier, bøger, sko, lækkert tøj.. i den dur. Jeg vil gerne have billeder af det du vil fortælle om, og det skal være dine egne billeder, og dit eget produkt.
Er du frisk ? Så send mig en mail - krumme.rand@gmail.com. - og lad mig høre dine tanker og ideér.
Jeg vil tillade mig at vælge fra, hvis jeg ikke mener, det hører hjemme på min blog.
KATEGORIER:
ANDET,
ANMELDELSER,
Appeal4,
BØGER,
FÆLLES FREDAG,
GOODIEBOX,
LOLA RAMONA,
NEGLE & LAK,
SKØNHED & MAKEUP
torsdag den 20. november 2014
Jesper Stein // Akrash
Akrash af Jesper Stein, er 3. bind i serien om politimanden Axel Steen, hans eks-kone Cecilie, hendes nye mand Jens Jensen, deres kollegaer, og alle dem derimellem.
Cecilie er som forsvarsadvokat i retten med en stor narkobagmand, som Axel også får noget at gøre med. Det er svært at være Cecilie, når hun ser Axel stå på den anden side - sammen med anklagerne, politiet.
Axel Steen er på sit livs nedtur, og kommer langt ud. Så langt ud, at han faktisk ikke helt kan bunde, og han beder om hjælp. Men istedet for at hjælpe ham, har de en helt anden plan.
Vi følger Axel's kamp, midt i en eskalerende kokain rus, sammen med de forkerte, med banderne som har noget rigtig stort igang.
Det er, ligesom sine forgængere, en helt suveræn bog. Man er fanget fra side 1, og har svært ved at lægge den fra sig igen. Som ofte, når jeg får sådan en bog i hånden, får jeg den læst på bare et par dage. Jeg elsker det, og føler et tomrum når den er slut. Der er en god historie, og Jesper Stein, formåer at smide spænding ind - hele tiden.
Heldigvis lægges der op til en 4. Det glæder jeg mig til.
5 hjerter fra mig.
onsdag den 22. oktober 2014
De mørke mænd // Jens Henrik Jensen
Jeg har for nyligt fået en tablet. Så der er jeg (også) begyndt at læse bøger. Det skal jeg lige vænne mig til, da jeg godt kan lide at mærke følelsen af en bog ;)
Jeg har læst De hængte hunde af samme forfatter - se en anmeldelse her. Det handler om den samme mand, nemlig Jens Oxen, som er en person der ikke lever som de fleste andre.
Han er en traumeramt krigsveteran, og tidligere medlem af jægerkorpset. Har fået en masse medaljer og udmærkelser, bl.a. for at have reddet en kammerat i krig.
I den første bog, De hængte hunde får man rigtig mange informationer, som jeg synes er rart at vide når man læser denne. Så min første anbefaling vil være, at læse den før man læser denne.
Vi møder ham nytårsaften, hvor han, igen, er på flugt, fra omverdenen. Han er vidne til et hjemmerøveri, og redder en ældre mand. Han slår sig herefter ned på gården. Han går til hånde og hjælper Fisk, som den gamle mand hedder, og har det faktisk nogenlunde.
Vi følger stadig med i hvordan han knokler. For ham, betyder det intet, om kl. er 9 eller 17, han tager bare fat, og arbejder. Han forsøger stadig at bekæmpe sine mareridt. For de er ikke forsvundet. Han tænker meget over tingene, og har det faktisk en smule skidt over, at han bare forlod Margrethe Franck lige før deres middag.
Hvordan har hun det ?
Er hun sur ?
Skuffet ?
Danehof er stadig en stor del af bogen, og vi følger, også denne gang, både politikere, PET og mange andre folk.
Hvem er de ? Og hvad vil de ? Vil de noget med Oxen ?
Oxen er igen på flugt.
Det er helt klart en efterfølger af De hængte hunde, Og jeg synes ikke man kan læse De mørke mænd, uden at have læst om hundene først. Men jeg kan godt lide bøger, hvor man bliver ved med at følge de samme.
Jeg synes det er en helt ok bog. Den er, lige som sin forgænger, fyldt med rigtig mange personer. Og det har jeg svært ved at holde styr på. Men han skriver godt, plottet er fint, og man bliver hele tiden i tvivl, når man tror man har regnet det ud ;) Og den lægger helt klart op til en 3'er.
Igen 4 ud af 5 hjerter herfra
torsdag den 25. september 2014
Mari Jungstedt - Det fjerde offer // Boganmeldelse.
Endnu en bog jeg havde med på ferie, er "Det fjerde Offer" af Mari Jungstedt.
Og igen er det en af de bøger, som er en serie af flere, hvor man følger de samme personer. Dem er jeg altså fan af - og når bogen er slut, føler man virkelig at man mangler noget.
Anders Knutas hedder hovedpersonen vi følger. I medgang og modgang! Ikke nok med at han leder efterforskningen, så har han også store problemer på hjemmefronten, og kæmper en kamp i hverdagen. Både med at finde ud af, hvad hans kone, Line, vil - men han har også (forbudte) følelser for sin kollega Karin.
Vi kommer en del tilbage i tid, da det der sker "nu" - har baggrund i noget der skete i 1994.
3 gerningsmænd røver en pengetransport. Samtidig sker et meget uheldigt dødsfald.Som måske har rødder tilbage til 1994?
Da politiet endelig finder røvernes gemmested, har de efterladt den ene sæk med kontanter, og en død mand ! Er det dem der har slået ham ihjel ? Var de uvenner ? Eller er de flygtet hovedkuls, fordi der kom uanmeldte gæster ?
Ja - igen en af de bøger, som jeg har svært ved at lægge fra mig. Og hvor man føler at man kommer til at kende personerne rigtig godt.
Og 5 hjerter ud af 5, får denne også. Den er godt skrevet, den er spændende, og den har en helt anderledes drejning, end man lige regner med.
Jeg håber ihvertfald ikke, at dette er sidste bind i denne serie.
Kender du Mari Jungstedt ? Ellers vil jeg stærkt anbefale hende.
tirsdag den 16. september 2014
Anne Holt - Skyggedød // Boganmeldelse.
Én af de bøger jeg havde med på ferie (på det skønne Mallorca) var denne "Skyggedød" af Anne Holt. Jeg har læst flere bøger af hende, og kan rigtig godt lide hendes skrivestil. Dette er den sidste bog af en serie på 5, hvor man følger Inger Johanne Vik, som kommer rigtig meget rundt omkring.
Denne gang bliver hun hovedkuls involveret i en 8-årig drengs pludselige død, da det sker i et hus, hvor hun skulle på besøg. Man følger hende i hendes egen opklaring af dødsfaldet, samtidig med, at vi følger med i politiets efterforskning.
Hun er kriminalpsykolog, og har, også tidligere, hjulpet politiet med forskellige opklaringer.
Denne er, som de øvrige, rigtig godt skrevet, og det er ikke før til allersidst, man opdager / gætter hvordan det hele hænger sammen.
Jeg er rigtig ked af, at dette var sidste bog i serien, og jeg synes, at den slutter en anelse træls....
Men alligevel formår hun at få 5 hjerter ud af 5, af mig. Det er (også) én af de bøger, som man nærmest ikke kan lægge fra sig, når man først er kommet igang.
Læser du ? Hvilken genre er det du vild med ?
søndag den 10. august 2014
Så du det ?? // Sommer 2014
Den anden dag hos RijaH - så jeg, at hun havde lavet en opsamling af hendes posts fra sommerferien. Det var dælme da en god idé, tænkte jeg. Og jeg spurgte hende om jeg måtte snuppe fidusen :D Det måtte jeg gerne, for det var ikke hende der havde fundet på det :D
Så her vil jeg
De fælles fredage der var, kan du se her Neon, Stamping, Cloud mani, og Girly.
Jeg viste en super lækker sommer gradient her - Det var én som jeg havde lavet til appeal4 bloggen (du kan se appeal4 bloggen her.)
Så var der en lækker lak fra KIKO - Sugar mat - Turquoise
Så er der altså en kæmpe omgang BLOGLOVE også.
Og der er en mere under opbygning :D
En lille anmeldelse af De hængte hunde
En virkelig lækker Bodyscrub fra Oriflame, fandt endelig min krop.
Og så var der jo endelig Limited Summer '14 fra Appeal4. Hvis ikke du har set indlægget - kan du her se alle farverne - de er bare SÅ lækre.
Og her kan du se, hvordan Coconut pine - ser ud ovenpå de andre sommerlakker
Til det lidt anderledes - en lille "facade" historie.
Og et genbrugsbillede ;)
Kan I klare mere ?? Hold da op hvor har jeg skrevet mange indlæg i juli ;)
En gradient lækkerhed med lakker fra Appeal4.
Og uuhhhmmm. Så er jeg nu den l.ykkelige ejer af TO nivea Lip butter.
Endnu en lak fra OPI - nemlig Kiss me I'm Brazilian
Så fortæller jeg om et lille besøg jeg har haft af en rigtig sød pige :D Hun havde også gaver med <3
Her i slutningen af Juli - begyndte jeg på noget nyt - nemlig mandagstip :D Her er den første
Juli måned er også måneden hvori jeg har fødselsdag - her kan du se hvad jeg bl.a. har fået :D
Det var bl.a. disse lækre parfumer
Så viser jeg en lille smykke DIY
Og hold da op ! Så er vi igang med august :D
Jeg håber du synes om denne lille gennemgang. :D
Hvad synes du om ideén ?
Hvis det er noget du kan lide, kan jeg måske lave en opsummering engang imellem.
//Chrstina
KATEGORIER:
ACCESSORIES,
ANDET,
Appeal4,
BØGER,
FAVORITTER,
FÆLLES FREDAG,
LOLA RAMONA,
NEGLE & LAK,
SKØNHED & MAKEUP
tirsdag den 8. juli 2014
De hængte hunde // Jens Henrik Jensen
De hængte hunde, er en krimi med mange personer indblandet. Jeg skulle ret langt ind i bogen, før jeg begyndte at fange det helt. Men da jeg så var fanget, var den også rigtig god.
Vi følger Niels Oxen, som er en traumeramt krigsveteran, der lever af at samle flasker og spise mad fra containerne ved supermarkederne.
Han har voldsomme drømme fra sin tid i diverse krige, og for at forsøge at få lidt fred, tager han sammen med sin hund til Nordjylland, og slår lejr i Rold Skov.
Han vandrer på må og få, og kommer forbi et stort slot, som han kigger nærmere på. Men lige pludselig er han mistænkt for drabet på slotsherren.
Der dukker hurtigt nogen fra PET op, og lige så hurtigt, er han pludselig en del af efterforskningen istedet for.
Vi hører en hel del om de forskellige krige han har været med i, og finder hoved og hale i hans voldsomme mareridt.
Jeg synes bogen var meget langtrukken i starten, og jeg har svært ved at følge med i alle de forskellige personer der er med i bogen. Hvilket bestemt ikke er nyt for mig! Jeg kludrer hurtigt dem alle sammen sammen...
Jeg vil give bogen 4 ud af 5 hjerter. Fordi den var rigtig god, da jeg kom lidt ind i den. Det er et godt plot, og jeg synes han skriver ganske udemærket.
Vi får til slut i bogen, det første afsnit af hans næste bog "De mørke mænd" - som udkommer i efteråret 2014.
Jeg har ikke læst andet af Jens Henrik Jensen, men jeg er helt sikker på, at jeg også skal læse "De mørke mænd" - for den fangede mig på bare det første kapitel.
Så 4 hjerter til Jens Henrik Jensen
Hvilke bøger er du til ? Krimi, kærlighed, romantik, biografier eller.....
torsdag den 23. januar 2014
Sara Blædel # Dødesporet
Jeg elsker at læse. Bare hvis nu du ikke havde opdaget det :p De fleste bøger jeg læser, låner jeg på biblioteket, frem for at købe dem. Ikke fordi jeg ikke vil eje bøgerne. Bare fordi det er billigst at låne... Og når der så udkommer en ny bog af skønne Sara Blædel, ja, så går der altså lige en smule tid, inden det bliver min tur til at starte med at læse :)
Hun er Danmarks krimidronning, hvis du spørger mig ;)
Vi følger selvfølgelig stadig Louise Rick og hendes plejesøn i livets strabadser - og vi følger deres hverdag på godt og ondt. Louise har været sygemeldt en rum tid, og starter nu op igen på arbejde, og der er selvfølgelig straks en sag at tage fat på.
Der er forsvundet en dreng i den skov hvor Louise´s gode veninde og mand bor. Det er samtidig også i nærheden af, hvor Louise er født og opvokset, og vi kommer hurtigt til at møde nogle af de personer som var i hendes ungdomskreds. Det viser sig hurtigt at nogle af hendes eks-kærestes gamle venner, er dybt involveret i drengens forsvinden. Derudover falder der pludselig nogle brikker på plads for Louise, mht. eks-kærestens pludselige selvmord.
Det er som sædvanligt en krimi lige efter mit hoved. Jeg havde rigtig svært ved at lægge den fra mig, da jeg først var gået igang. Og det tog da også kun 5 dage, fra start til slut.
Jeg giver Dødesporet af Sara Blædel 5 hjerter ud af 5. Den er godt skrevet, der er en super spændende handling, og man bliver hele tiden lige nødt til at se hvad der sker på den næste side. Plottet er godt, og man kan ikke lure slutningen før til allersidst. Tak for endnu en god bog :) Jeg glæder mig allerede til den næste.
Er du til krimi ? Eller hvad kan du godt lide at læse :) Lad mig endelig høre, det kunne jo være jeg kunne blive inspireret :)
søndag den 17. november 2013
Libido - Boganmeldelse for SAXO.com
Her kommer endnu en boganmeldelse, hvor jeg denne gang har læst Morten Sabroe's LIBIDO. Den er naturligvis på SAXO.com - men jeg har også skrevet den ind her så du kan se den. Har du læst den ? Eller andre bøger af Morten Sabroe ?
Den handler om 3 mænd –
barndomskammerater – og deres liv med koner, arbejde, sex og lysten
til det. Indimellem Sarkastisk – og indimellem rigtig rigtig sjov..
Hovedpersonen er Philip, som er
chefredaktør på et magasin og er gift med Nora. Vi følger ham og
kammeraterne, som har en fælles fortid på fodboldbanen. Vi kommer
ind i Philip og Nora's liv et års tid efter at Philip mener han er
blevet usynlig for sin kone. Han ved ikke hvorfor, men synes hun
glider længere og længere væk. Hun arbejder over næsten dagligt,
og bruger det meste af sin vågne tid på arbejdet.
Hun er uddannet cand.mag og redaktør
på et forlag, som lige har udgivet en bog med en ”ukendt”
forfatter. Bogen hedder ”En kvindes hemmelighed”. Der har været
tale om en anden bogtitel, og da Philip finder ud af hvilken, og så
støder på titlen igen, bliver han noget nysgerrig. Bogen handler om
trang til at befri kvinder for den undertrykkelse, deres seksualitet
igennem mange år, har været udsat for. Ingen ved hvem der har
skrevet den, men alle ved at forfatteren er blevet styrtende rig –
for det er virkelig en bestseller der her er skrevet. Den skulle være
den nye Fifty Shades, men alligevel anderledes, og alle har lyst til
at læse den. Mændene mener at Fifty Shades er en dildo i 3 tykke
bind!
Philip og kammeraterne vil gerne mødes
med Nymfomaniacs hovedperson fordi de mener det er helt ude i hampen,
at kvinderne overhovedet ikke har brug for mænd længere ! Det må
der laves om på, synes de og begiver sig afsted til Nymfomaniacs
sommermøde. Der sker ting og sager !!
I sin higen efter opmærksomhed,
skriver Philip en bog. Den sender han til Nora's forlag – men til
en mand. Og det skal være en mand der læser den, og han må ikke
vise den til nogen kvinder overhovedet – Da slet ikke til Nora....
Og han vil være anonym som personen med den anden bog også er. Så
han tager til møde på forlaget forklædt. Hvordan det går ? Det
synes jeg du skal læse om i bogen.
Jeg er en anelse splittet over denne
bog. Det er ikke en jeg normalt ville have læst, men syntes
alligevel den lød spændende på den lille tekst bag på bogen. Jeg
har ikke tidligere læst bøger af Morten Sabroe, så jeg ved
desværre ikke hvordan og hvad han plejer at skrive, og kan derfor
ikke drage konklusioner på den baggrund.
Jeg synes, at bogen, i starten er ret
langtrukken, og har lidt svært ved at fortsætte med at læse. Jeg
ved ikke om det er fordi jeg synes mændene er lidt ”vattede” ???
og lader kvinderne bestemme for meget ?? Hvis man er til Fifty Shades
genren f.eks., så er disse mænd jo noget anderledes ! Mildt sagt.
Men jeg er alligevel glad for at jeg fortsatte ! For den blev mere
spændende jo længere ind i bogen jeg kom. Der var faktisk også
lidt krimi ind over på et tidspunkt, og jeg tror at det var da jeg
var halvvejs inde i bogen, jeg ikke rigtigt kunne lægge den fra mig.
Den får en noget anderledes
afslutning, end jeg havde regnet med, og jeg må indrømme, at jeg
ligesom det ofte sker når jeg er færdig med en bog, også her følte
mig lidt tom ?? Og æv, hvorfor slutter den nu ?? Og dét er for mig
en god bog :)
Jeg vælger at give den 4 ud af 5
hjerter, fordi den var lang tid om at komme i gang. Jeg var ikke
fanget i starten, og jeg kan bedst med bøger der fanger mig fra side
1. Derfor får den ikke det sidste hjerte desværre.
onsdag den 16. oktober 2013
Paradisoffer af Kristina Ohlsson
Der er gået 2 år, siden vi sidst mødte Fredrika, Spencer, Alex og alle de andre i spændingsserien af Kristina Ohlsson. Den nye bog Paradisoffer er 4. bind i serien, men den kan sagtens læses individuelt.
Jeg var så heldig, at jeg lige læste nr. 3, inden jeg gik igang med denne, så det var helt frisk i erindringen.
Fredrika og Spencer har fået barn nr. 2, og hun er stoppet med at arbejde hos Politiet. Hun har istedet været så heldig at få en midlertidig stilling i justitsministeriet.
De er, i justitsministeriet, igang med en sag om udvisning, da De modtager bombetrusler flere steder i byen. Vi følger politiets og ministeriets arbejde i at opklare denne vanskelige situation.
Næsten samtidigt modtager et netop lettet fly en bombetrussel, der vil komme til sprængning hvis ikke udvisningssagen bliver droppet.
Herefter følger vi et hæsblæsende døgn, hvor alle i og omkring udvisningssagen deltager. Samtidigt deltager politiet og regeringen i USA også, da det er der flyet er på vej hen.
Den udviste asylansøger bliver interviewet rigtig mange gange, og man besøger også familien, for at se hvor forbindelsen er. Man er mange steder omkring, og det er svært at finde hoved og hale i det hele for både regeringen og politiet.
Man følger personerne der er involveret meget tæt, så vi kommer til at kende hovedpersonerne rigtig godt, og hører om mange forskellige aspekter af Deres liv. Og hele tiden tror man at man har lugtet lunten, og ved hvad det hele handler om. Men så tager historien en ny drejning! Man følger situationen næsten minut for minut, og hopper hele tiden mellem flyets situation, Stockholm og Washington. Og de sidste 2 timer man følger, er yderst spændende.
Jeg synes det var en god bog, men med utrolig mange ting at forholde sig til. Jeg bliver let forvirret over de mange mennesker der er med, og over at der er så mange forskellige instanser involveret. For mig var det en "tung" bog af få læst, men som jeg har skrevet længere oppe - de sidste 2 timer vi følger, er rigtig spændende, og der er bogen næsten umulig at lægge fra sig. Og så alligevel... Jeg gjorde det indimellem for lige at få et pusterum, fordi jeg alligevel føler at jeg er "tæt" på. Jeg er glad for, at jeg har læst de andre bøger også, ellers tror jeg godt det kan være svært at følge helt med. Men selvfølgelig kan det lade sig gøre uden, der er bare noget "baggrund" der er rart at have.
Den får 4 stjerner ud af 5 fra mig (Ved godt det er hjerter ;) ). Den er god og velskrevet, der er bare, for mig, alt for mange at holde styr på.Er du blevet inspireret, og har lyst til at læse Paradisoffer af Kristina Ohlsson - kan den købes på SAXO.com - lige HER
Bogen er sendt til mig af SAXO - til anmeldelse på Saxo.com - men ordene og anmeldelsen er min mening.
onsdag den 2. oktober 2013
Jordemoderen fra Hope River
Så blev jeg færdig med bogen "Jordemoderen fra Hope River" af Patricia Harman. Det er ikke den slags bøger jeg normalt læser, jeg er mest til krimi. Men hold da op, den var god, og rigtig svær at lægge fra sig. Jeg har lånt den på biblioteket, og været i kø LÆNGE. Tror det er en bog, rigtig mange vil læse.
Den foregår i USA i 1929, og handler om venskab mellem sorte og hvide. Hvordan de opstår, og hvad andre mener og tænker.
Vi møder den hvide Jordemoder Patience, der hjælper de fødende (hvide) kvinder. Vi møder flere jordemødre i starten, men til sidst er der faktisk kun Patience og hendes fødselshjælper, Bitsy der kan klare opgaven. Bitsy kommer med til flere og flere fødsler, og de lærer faktisk en masse om og af hinanden. Bitsy er en sort pige som oprindeligt arbejdede for en rig familie som Patience har været jordemoder hos. Men hun mister sit job, og har brug for et nyt sted at bo. Til sidst er hun uundværlig for Patience. Da børsen netop krakkede på dette tidspunkt, er det de færreste der betaler Patience for hendes hjælp til fødslerne, og ofte bliver hun først tilkaldt sent i forløbet, eller når det er ved at gå galt. Lige netop fordi folk ikke har råd til at tage til lægen eller sygehuset. Og de sorte piger har ingen jordemoder længere.
Der er mange forviklinger, når man har en sort pige boende på denne tid, og de kommer ud for en del.
Vi møder også Bitsy's familie og lærer dem at kende, og hører deres historie.
Der er kærlighed, venskaber på kryds og tværs, forviklinger, vold og livets almindeligheder i bogen. Jeg vil ikke fortælle mere om den, blot anbefale den stort.
5 Hjerter ud af 5 fra mig.
torsdag den 26. september 2013
Thomas Enger - Blodrus
Det tog mig 3 dage.. (Ja, ja - jeg har ikke lavet så meget andet, da jeg er sygemeldt - og bundet til sofaen..) Men en helt vild god bog, som jeg synes er svær at lægge fra sig.
Vi møder igen Kriminalreporter Henning Juul, som for nogle år siden, mistede sin søn i en brand i lejligheden. Han har det stadig skidt, og har svært ved at tale om det Og det er meget svært for ham at se på billeder af sin søn Jonas.
Denne gang møder vi også Henning's søster Trine Juul-Osmundsen, som er justitsminister. Hun bliver anklaget for, at have forgrebet sig på en ung mandlig politiker, en nat for et år siden. Vi følger hendes kamp, på godt og ondt. Der kommer mange ting frem i medierne, som gør Trine ondt, og ting som slet ikke burde komme frem. Hvor ved de det fra ?? Hvem er det, som vil have Trine fra posten som minister ?? Er hendes journalist bror indblandet ?? Hvorfor taler de ikke sammen ?? Vi følger hende i hendes kamp mod medierne, og hendes tanker der handler om den nat for et år siden.
Vi kommer også ind på plejeområdet, da en ældre dame findes død på hendes plejehjem, og der senere sker flere ting, som kan være forbundet med det.
Det er 3. roman i serien om Henning Juul, og jeg sidder tilbage med følelsen... HVORNÅR KOMMER DEN NÆÆÆÆSTTEEE... Helst lidt hurtigt tak :-)
Så det er det jeg kan lige nu. Læse og drikke kaffe. Mums. Her en lækker hjemmelavet latte - med et skud kanel på toppen :-)
Læser du ??
Jeg er netop gået igang med romanen Jordemoderen fra Hope River af Patricia Harman. Det var en jeg læste om på en blog for måske 3-4 mdr. siden - og jeg bestilte den straks på biblioteket. Og har så først fået den nu - så der var nok også andre der havde hørt godt om den. Jeg er kommet 25 sider ind i bogen, og det tyder super godt.
onsdag den 28. august 2013
Eget ansvar
Elsebeth Egholm - Eget ansvar.
Jeg har jo skrevet at bloggen også omhandler bøger. Det har der så ikke været så meget af :) Meeen, jeg husker da at læse alligevel.. Jeg læser mest krimi og kærlighed. Det er både fra Fifty Shades, over Elsebeth Egholm, Jo Nesbø, Liza Marklund, Therese Philipsen, oooog - ja jeg kunne blive ved.. Jeg har læst en del om kærlighed her i sommer, og er nu vendt tilbage til mine elskede krimier.
Jeg hoppede på den sidste nye af Jo Nesbø Politi - og blev slemt skuffet. Jeg synes den var meget forvirrende, og en smule kedelig. Det var først til sidst - måske de sidste 50 sider, der virkelig fangede mig. Men jeg ville ikke slippe den, de plejer at være så gode, og jeg ville ikke misse denne. Jeg har ellers for længe siden, lovet mig selv, at livet er for kort til kedelige bøger. NÅ!.
Men så blev jeg langt om længe færdig med den, og er glad for jeg holdt ud, det er nemmere at følge med en ny bog, hvis man har læst de andre. Så må vi se om der kommer flere.
Jeg kastede mig over Eget Ansvar af Elsebeth Egholm. Og BUM. Jeg var solgt fra side 1 ! Kender du det ?? Wow. Og noget der slog mig: Det er skægt at læse en bog, hvor man pludselig "kender" ansigterne.. Jeg fulgte med i serien der blev vist i tv for et stykke tid siden. Og nu ved jeg pludselig hvordan Dicte, Bo, Rose, Peter, Anne, Thorsten, Wagner og Ida Marie ser ud :-) Det er så lækkert.
Jeg er ikke kommet så langt endnu, men det handler om: Rose og hendes veninde bliver bortført efter en fælles fødselsdagsfest for Rose og Dicte. Og jagten går selvfølgelig ind på at finde dem igen. Peter har set det ske, og er bange for, at det er nogen i hans omgangskreds der kan have noget med det at gøre... Da da da dam. Jeg glæder mig allerede til at læse videre... så hej hej ;)
Læser du bøger ? Hvad er du mest til ?
Abonner på:
Opslag (Atom)













































