tirsdag den 11. februar 2014

L'oréal - Elvital Fibralogy.

Hører til i kategorien vundet :) 




Jeg var heldig lige her efter jul, at vinde hovedpræmien hos denne skønne blogger, Malsen.

Og det var jo en lækker og meget anvendelig gave. Det er noget super lækkert shampoo og conditioner - det er faktisk så skønt, at når jeg har vasket hår og kommet conditioneren i, behøver jeg slet ikke at bruge den lækre børste der var med. !!


Elvital Fibralogy, består af en serie produkter - nemlig shampoo, conditioner, maske og en booster. I 10 år har L'oréal arbejdet med at forsøge at gøre vores hår stærkere indefra. Der er Filoxane i, som er et molekyle, der kan ændres fra flydende form til fast, og trænger ind i hårstrået og gør så hårstrået tykkere.



Her er masken og Boosteren. De skal bruges sammen.

Så når man har vasket håret, kan man påføre masken som er i dåsen ^^ - Og bagefter kan man komme boosteren i. Ved at føre den fra "pande-siden"!! og ned mod nakken, laver man nogle linier med boosteren.. Og når det har siddet nogle minutter, skyller man det ud igen. (Undskylder :p for min utrolig dårlige måde at forklare på....)

For nogle måneder siden, ville jeg nok ha kommet conditioneren i, efter shampoo. Men nu har jeg lært, at skal man bruge en maske, skal det være lige efter shampooen, fordi conditioneren laver en hinde på håret, der gør at masken så ikke kan trænge ind i selve hårstrået og gøre det den skal. !!
Vidste du det ??

Så det er no go :)

Vask håret - kom masken i - brug boosteren - lad sidde nogle minutter - og slut evt. af med conditioner - eller brug kun conditioneren de dage du ikke kommer maske i. Det er ihvertfald sådan jeg bruger det. Det dufter fuldstændig fabel-fantastisk. Mums .

Mason Pearson børste. Den er virkelig populær, åbenbart. Men den er temmelig sjov at børste hår med. Det føles som helt gamle børster, hvis I kender dem - som ikke har "pigge" som alm. børster men mere sådan noget ru noget. Den børster håret super fint, og det gør ikke ondt at bruge den, selvom man har nogle filtrede totter. Den skulle også være kendt for at gøre håret virkelig blankt. At jeg så ikke har behov for at børste håret, efter en omgang Elvital - er jo en helt anden sag !! Men jeg børster altid håret inden jeg går i seng :D


Mit hår er meget fint, tyndt og skandinavisk - Og denne serie af produkter, er præcis til sådan nogle som mig. Fordi, det netop går ind og gør håret stærkere.

 


Jeg vil gerne vende tilbage, når der er gået nogle måneder, så jeg måske kan se, om det har gjort en forskel. Er der interesse for det ?

4 kommentarer:

Tiny Hand Pink Bow Heart