torsdag den 14. maj 2015

Skæbnens Spind // Everything happens for a reason // Mette Milan Hjortlund


Jeg "kender" en skøn pige, der blogger om mange af de ting, som jeg også interesserer mig for, hun er en drøm at følge, med masser af lækkerier. Men hun har også begået en bog!



Hun har bloggen Make_Everything_Up  (MetteMilanHjortlund.blogspot.dk) - og på Instagram hedder hun Make_Everything_Up.

I 2012 udkom hendes (første) bog Skæbnens Spind, og nu sidder jeg så her. Torsdag aften. Efter at have læst hele dagen (og lidt de 2 foregående dage) og sukker efter, HVORNÅR DER KOMMER EN 2'ER.

Så kære Mette - bare kom igang søde. Jeg kan kun være irriteret på mig selv over, at jeg ikke fik den læst for længe siden ! Elsker den. Det er chick-lit, når det er bedst. Jeg har siddet med sommerfugle i maven, med tårerne ned af kinderne, med smil på læben, og faktisk også krummet tæer ind imellem. Og jeg vil ud og købe bogen selvom jeg har læst den / lånt på biblioteket, for den kan godt læses flere gange. Og fordi, at Mette donerer 10 kr. pr. solgt bog til kræftens bekæmpelse.

Bogen handler om en ung, dansk kvindelig skolelærer, der rejser til England for at prøve lykken og arbejde på en engelsk pigeskole. Vi hører om mødet med nye venner, savnet af de gamle, om at savne Danmark - og savne England når hun er "hjemme", om store sorger, store forelskelser, drama, kærlighed, skønne, lange kys. Og alt derimellem.

Jeg vil ikke afsløre mere, men bare sige, skynd Jer at læse den. Og hvis du, ligesom mig, er en sucker for kærlighed, vil du sukke efter mere ligesom mig. I absolutely love it.

Den får 5 hjerter ud af 5 fra mig.


2 kommentarer:

  1. 1000 tak :-) Hvor er det dejligt at læse! Håber meget snart at kunne få udgivet to'eren, som er så godt som færdig faktisk ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder fantastisk - det glæder jeg mig rigtig meget til :D

      Slet

Tiny Hand Pink Bow Heart