lørdag den 12. juli 2014

Appeal4 // Limited Summer '14

7 lækre lakker er der i Appeal4's nye kollektion Limited summer '14.


Jeg starter med at vise Jer de 6 af dem - den 7. kan du se nederst :D 


Fra venstre mod højre: Snow in summer, Pinky pine, Baby of cadiz

Fra venstre mod højre: Baby orchid, Exotic charms, Fire mock.


Baby of cadiz.
Jeg har længe ventet på en gul fra Appeal4 - og nu kom den :D
Den har faktisk fået 4 lag. Den kan fint dække ved 3 lag - men når man skal have billeder af den, kræver den lige det sidste lag. Jeg synes generelt, at gule er ret svære at lægge, og fotografere - men denne voldte altså ikke de store problemer. Bortset altså, fra at den skulle have de 4 lag.




Baby orchid
Normalt ville jeg sige, at denne farve ikke rigtigt er mig - da jeg forbinder den med nude lakker. Men jeg blev altså positivt overrasket over den. Den dækker helt fantastisk - og er fuldt dækkende ved 2 lag - den fik det 3. lag for kameraets skyld. Helt lys lyserød, og den vil passe godt til en omgang franske negle.




Fire mock
Smuk neon-agtig - duset orange - koral. Den er svær at beskrive - men den er SÅ smuk. Dækker helt fint ved 2 lag, men har fået det 3. for kameraets skyld.





Pinky pine
Pink ! Den hører jo til mine yndlingsfarver. Den er også ret neon-agtig, og dækker næsten i et lag, men der er 2 på billederne herunder. Der er lækkert shimmer i, som dog var lidt svært at fotografere. På det øverste billede herunder, kan man vidst ane det.




Snow in summer
Igen en af de farver, der lever sit eget liv på billeder! Den er mintgrøn :D Mums en lækker farve og lak. Den er også fyldt med det lækreste shimmer. Dækker ved 3 lag.





Exotic charms
Den har jeg glædet mig til at prøve ! Den er super flot, men jeg synes den er svær at få til at dække. Så faktisk har jeg her 3 lag på og et lag topcoat - og derefter syntes jeg ikke det var helt godt, så den fik endnu et lag + endnu et lag topcoat - og det synes jeg til gengæld blev godt :D Jeg er vild med de lakker der har noget "i sig" !! Og den flotte effekt man opnår her, bliver bare kønnere, jo flere lag man lægger (altså - med måde selvfølgelig - den skal jo ikke ha 10 lag!). For det lag man lige har lagt, og hvor man kan se de røde glitter stykker, bliver dækket af det næste, osv...
Jeg synes det er nemt at få glitterstykkerne med op - det er ikke sådan at man skal lede efter dem, eller skubbe dem rundt på neglen. Jeg har ihvertfald bare ladet dem ligge, der hvor de landede, derfor er neglene heller ikke ens, men det synes jeg ikke gør noget.



MEN.
Fordi jeg synes det er ærgerligt, når lakker skal have 4 lag, ville jeg med denne lave et lille eksperiment. Så jeg lagde først 2 helt tynde lag af Baby orchid og herefter er der så lagt 2 lag af  Exotic charms. Jeg tror dog sagtens man vil kunne nøjes med ét lag af Baby orchid.




Jeg synes ikke forskellen er så stor på de to forskellige måder - men jeg synes dog, at det er lidt nemmere at arbejde med, når der er et andet lag lak under. Altså som det vises på de 2 nederste billeder. 

Så er der jo endnu en lak i denne limited summer '14 collection. Coconut pine. Den har jeg valgt at vise Jer - på hver enkelt lak, da jeg synes den vises bedst på den måde. Hvis man er til det - kan man jo altid lægge et lag på "nøgne" negle - det klæder bare ikke mine ;)

Det er - fra venstre mod højre: Baby orchid, Baby of cadiz, Fire mock, Pinky pine og Snow in summer. Jeg har ikke vist den på Exotic charms dog!!


Jeg er vild med den toplak... Den har både store og små hvide glitterstykker i, samt barglitter. Jeg er normalt ikke til barglitter, men lige præcis heri, er jeg vild med den ! Det er nemt at få stykkerne op, man skal ikke lede efter dem i flasken, og de lægger sig pænt på neglen, uden man er nødt til at flytte rundt på dem. På alle lakkerne er der kun et enkelt lag af Coconut pine. Har vidst lige fundet min nye yndlingstoplak... Der er ikke topcoat ovenpå Coconut pine, men det har jeg under - altså på den farvede lak. Det gør jeg altid, for så er jeg sikker på det holder.

Jeg glæder mig, til at "lege" rigtigt med alle disse farver - stampe, mixe, prikke og alt muligt andet :D

Er der nogle af disse lakker du bare må eje ?
Lad mig endelig høre, hvilke det er :D

Du kan altid finde en fuld forhandlerliste på Appeal4.dk

Og husk også, at følge Appeal4 på facebook, hvor du ofte kan deltage i konkurrencer om lakker fra deres kollektion. Faktisk kan du LIGE NU vinde hele denne lækre sommer kollektion :D Tjek det her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tiny Hand Pink Bow Heart