mandag den 5. maj 2014

Goodiebox // April 2014

Skøn og lækker box..




Mit førstehåndsindtryk var : Okayy - tung
Andenhåndsindtryk : Lækker og lige på rette tid :D

Det er NU du skal stoppe med at læse, hvis du endnu ikke har modtaget din, og gerne vil vente med at se hvad den indeholder.





Fra venstre mod højre

Compeed Vabel plaster. Full Size koster 57 kr. Vejl.
Fedt at have et par stykker, hvis uheldet skulle være ude :D

Matas Fodbadesalt uden parfume. 2 x 10 g. koster 10 kr. Vejl.
Den er tilsat olivenolie, der blødgør hård hud og frisker fødderne op. De små pakker gør dem nemme at tage med på farten. Et fodbad gør virkelig underværker for trætte fødder. Jeg glæder mig til at smide mine fusser op i en balje med disse ihvertfald. Jeg har prøvet dem før, og de er super lækre.

Matas Fodsalve uden parfume. 100 ml. koster 50 kr. Vejl.
Helt tyndtflydende væske. Indeholder fugtgivende carbamid, der modvirker hård hud, og jojobaolie og plejende aloe vera. Husk altid at afslutte et lækkert fodbad med en god creme, denne er super god og absorberende. Husk at den bedre bliver optaget, hvis dine fødder stadig er en smule fugtige efter fodbadet. Redigeret... Det er så en fejl at den er tyndtflydende. Goodiebox har været i dialog med Matas, og det er åbenbart en generelt problem med denne salve. Den skal ikke være tynd og skille ad. Da det er alle fodsalver der skiller, kan de heller ikke sende et nyt produkt, derfor vedlægger de i stedet for et nyt produkt i den næste box. Udover selvfølgelig de alm. produkter.

Apotekets hælcreme. 100 ml. koster 59,95. Vejl.
Håber virkelig denne gør underværker, for det har jeg brug for ! Den indeholder carbamid, der tilfører fugt og virker opløsende på hård hud, og nicinamid og allantoin, der plejer og stimulerer cellefornyelsen, og hjælper til med at fjerne død hud. Jeg tænker at den vil være god at smøre på efter bad eller fodbad, og så måske en lille strømpe på til natten. Mon så ikke fødderne er lidt mere lækre dagen efter ? Det skal ihvertfald prøves :D

The Body Shop Spa Fit intensive toning concentrate. 200 ml. koster 250. Vejl.
Indeholder velduftende og naturlige olier, fra bl.a citron og grapefrugt. Det er bl.a koffeinen heri der booster din hud, så den ser ud til at være mere glat, blødere og mere tonet.
Anvendelse: Massér produktet ind på problemområderne i cirkulære bevægelser. For at opnå det bedste resultat, skal behandlingen gentages min. 3 gange om ugen. Man kan med fordel benytte den inden træning, da det hjælper med at sætte gang i blodcirkulationen. Hm.. Jeg er ikke sikker på, at jeg kommer til at bruge dette produkt. Synes ikke jeg har lyst til at have tonede ben ? Men måske jeg skal lade det komme an på en prøve...

Eucerin Shower Oil. 400 ml. koster 114,95. Vejl.
En fugtighedsgivende badeolie uden parfume eller parabener, og velegnet til alle hudtyper. Den skummer lækkert op i badet, er nænsom og skånsom ved huden og er nem at vaske af, og efterlader huden blød og smidig. pH5 citratbuffer og panthenol beskytter hudens egne enzymer, som styrker beskyttelsesbarrieren i huden. Den kan også anvendes ved barbering.
Jeg har allerede haft denne med i bad og teste en enkelt gang. Og det er super lækkert. Jeg var jo (som sædvanlig!) bange for at duften ville være harsk, eftersom det er olie. Men den dufter ikke af noget, og det passer mig rigtig fint. Den får en fin hvid skum når du kommer den på huden, og den er super nem at vaske af igen. Min hud er, her 10 timer efter badet, stadig super blød at røre ved.



Lækker og spændende box denne gang. Jeg tror jeg skal have smidt mine fødder op i en gang vand med matas fodbadesalt og sidde der og blive opløst. Og så bagefter give dem en tur med min fodfil og evt. pimpsten. Smøre dem ind Matas fodsalve og herefter apotekets hælcreme og så et par sokker på i seng.

Hvis du har fået lyst til at modtage en overraskelses box hver måned, kan du tilmelde dig her - eller gå ind på Goodiebox.dk og kigge lidt rundt. Det koster 99 kr. + fragt hver måned.

Goodieboxen er tilsendt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tiny Hand Pink Bow Heart